Min filosofi

Først når du accepterer dig selv, som den du er,

kan du lære at slippe madtyranni og få et kærligt og afbalanceret forhold til dig selv og din krop. 

Jeg har arbejdet med kost- og livsstilsændringer i mere end 10 år

og altid ud fra en bevidsthed om, at al forandring starter hos os selv. 

Sundhed handler om at skabe balance mellem krop og sind. 

At spise sundt og holde sig i form, er vigtigt, men vi skal også huske

at give os selv lov til at 'synde' og prioritere det søde liv med fest og farver. 

Det må aldrig blive kedeligt og surt, for så holder en livsstilsændring ikke i længden. 

Slankekure, madtyranni og restriktive kostplaner skaber en negativ spiral,

som ender med fiasko og endnu flere genstridige kilo på sidebenene. 

Det handler om at skabe en god kurs, hvor daglig motion og fornuftigt madvalg

bliver en naturlig del af hverdagen, som det er at stå op, børste tænder og gå på arbejde. 

Det er her jeg kan blive din mentor, støtte og gode sparringspartner. 

 

Mine uddannelser

Som kostvejleder er den teoretiske viden mit fundament.

Mit hus bygges af min erfaring og min kærlige vilje til at ville mine kunder det bedste.

Jeg er uddannet kostvejleder med speciale i vægttab 2009), 

kognitiv coach (2017), samt fitness- og reformerinstruktør (2015 & 2019).

Gennem mine uddannelser har jeg blandt andet specialiseret mig inden for overspisning, og koststrategien mekanisk og intuitiv spisning.

Jeg arbejder med kostvejledning i forbindelse med helbredsmæssige

udfordringer og træningsmæssige mål.

Mine vægttabsforløb tilbydes som både individuelle forløb og gruppeforløb.

Hvem er jeg?

Mit navn er Tinna Maria Nielsen og jeg er 54 år gammel.

Jeg er gift med min mand Michael og bor i Humlebæk.

Sammen har vi tre børn, en på 30 og to på 25. 

Derudover har vi et lille barnebarn og endnu et på vej. 

Jeg er indehaver af Sense og driver til daglig min praksis i ör&sund, House of Well-Being i Humlebæk.

Udover at drive min egen praksis er jeg ör&sunds kostvejleder og fitnessinstruktør, så du vil kunne møde mig i centerets reception, til programlægninger og til forskellige events.